Skip to main content

Enkelte benzinselskaber har systemer kørende hvorpå man som forening kan få et samarbejde op at stå hvor man hjælper benzinselskabet med at tegne benzinkort mod at foreningen får en økonomisk betaling for dette.

Projektet

Tag kontakt til et af de lokale benzinselskaber for at høre om I kan få en aftale med dem omkring hjælp til tegning af benzinkort / betalingskort. (OK Benzin har ihvertfald sådan et system).

Det går så ud på at foreningen får et aftalt beløb pr. tegnet betalingskort som bliver tegnet gennem deres forening. Det koster ikke de personer der tegner kortet noget da det er gratis at tegne et benzinkort. Men Benzinselskabet betaler foreningen penge som tak for hjælpen.
Bagefter får foreningen så et aftalt beløb pr. liter benzin der bliver købt på det enkelte kort.

Vær desuden opmærksom på at man også ofte kan få allerede eksisterende kort registreret til foreningen, så man tjener penge pr. liter benzin (dog ikke oprettelses betalingen).

Husk desuden at gøre opmærksom på at fordi man tegner kortet så er der ingen købstvang til at købe benzin. Hvis man slet ikke ønsker at handle benzin i det selskab, så kan man stadig støtte foreningen ved bare at tegne kortet. Så kan folk ellers bare lade kortet ligge derhjemme i skuffen hvis det er det de ønsker.

Dette er en god måde at få nogle løbende indtægter på (typisk udbetalt en gang pr. år).

Et lille fif kunne være at lave et standardbrev som alle nye medlemmer får med hjem, sammen med 3-5 tilmeldingsblanketter. Dette kan være en del af deres velkomstpakke i foreningen.

Økonomi

Beløbene pr. tegnet kort svinger typisk fra 100,- til 300,- kroner pr. kort.

Beløb pr. liter der tankes ligger ofte på ca. 10 øre pr. liter.
Et bud vil være at en forening på ca. 100 medlemmer kan generere en indtægt på ca. 10.000 kroner om året.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt
Steffen

Forfatter Steffen

Steffen Gregersen er stifter og fundraiser hos Aktiv Fundraising. Steffen udmærker sig ved at være super skarp til projektudvikling, fondsansøgning og videreformidling af hans store erfaring. Steffen er en erfaren underviser og hans foredrag får altid stor ros af deltagerne.

Flere artikler af Steffen

Skriv en kommentar