Skip to main content

Få flere besøgende til jeres sodavandsdiskotekIdag har jeg et lille tip til dig, med et trick jeg så, til hvordan din forening kan få flere børn til at møde op til jeres sodavandsdiskotek.

Jeg har tidligere kommet med et tip til, hvordan I tjener flere penge ved diskoteket.

Sodavandsdiskoteker er ganske populære blandt børn. Det kan f.eks. afvikles for børn i 3. til 6. klasse. Det kan også være med til at skaffe lidt penge til foreningens klubkasse, ligesom det også sætter foreningens navn på nethinderne hos en stor del af børnene i kommunen. Så sodavandsdiskoteker er både godt for økonomien, men også for markedsføringen af foreningen. Så selvom regnskabet skulle ende med at gå i nul, er det stadig en god idé.

Men hvis økonomien skal blive god, så kræver det jo, at der kommer mange børn og deltager i festen. De betaler måske en entré (25-50 kroner er rimeligt), og samtidig køber de måske nogle sodavand og alkoholfrie drinks. Her er et trick til at få flere børn til at komme.

Sådan får I flere besøgende til jeres fest

Det I kan gøre, er at samarbejde med byens / kommunens skoler, sådan at der bliver sendt invitationer ud via skolerne, til alle børn i 3. til 6. klasse. På den måde ser alle børnene at der nu er sodavandsdiskotek hos jer. Det koster ikke ret meget at lave en A4 eller A5 flyer og få delt ud på denne måde.

Men samarbejdet med skolerne, kan med fordel også gå den anden vej, sådan at I modtager klasselister fra skolerne. Når børnene så møder op til diskoteket, så kan I krydse dem af på klasselisten ved indgangen. På den måde sikrer I at det kun er inviterede børn der deltager i festen (hvis det er et mål), men I kan også bruge det til at lave en konkurrence.

Klasselisten bliver til en konkurrence

Konkurrencen går så ud på, at den klasse med den højeste procentvise deltagelse i sodavandsdiskoteket, vinder en præmie. Præmien kan så være en tur i svømmehallen for hele klassen, slik eller kage til hele klassen, 1000,- kroner til klassekassen eller andet. Men det sidste tænker børnene måske ikke så meget over, så noget der skaber glæde hos børnene er at foretrække.

Denne konkurrence er nemlig lidt smart. For det gør, at børnene snakker om festen i skolen. De vil jo gerne vinde konkurrencen, så de forsøger at lokke så mange med til festen som muligt. Dermed bliver festen både et samtaleemne rundt omkring i klasserne, men er samtidig med til at trække flere børn med til jeres fest.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt
Steffen

Forfatter Steffen

Steffen Gregersen er stifter og fundraiser hos Aktiv Fundraising. Steffen udmærker sig ved at være super skarp til projektudvikling, fondsansøgning og videreformidling af hans store erfaring. Steffen er en erfaren underviser og hans foredrag får altid stor ros af deltagerne.

Flere artikler af Steffen

Skriv en kommentar